Stikort 2026

Stier omkring Mårslet, Beder, Malling og Ajstrup

Kortet fra 2022 er blevet ajourført, blandt andet med de nye stier i de 300 hektar ny natur, vist med orange.

Klik på billedet eller hent kortet som pdf-fil i høj opløsning, hvis du vil lave en udskrift.

Nedenfor finder du beskrivelser af de fjorten punkter, der er markeret med tal på kortet. Du kan læse mere om de 300 hektar ny natur på Aarhus kommunes hjemmeside.

Udarbejdet af Fællesrådene i Beder-Malling-Ajstrup, Mårslet og Skåde-Holme-Højbjerg i samarbejde med Aarhus Kommune, august 2026

Dette og tidligere kort kan også findes på BMA's oversigt over projekter i lokalområdet.

Naturen omkring Beder, Malling, Ajstrup, Mårslet og Skåde-Holme-Højbjerg

Vi har det hele - markante istidslandskaber, kulturhistoriske minder fra oldtidsgrave til hulveje, vandmøller, herregårde, galgebakker og meget mere. Vi har flotte udsigtspunkter. Vi har skove, strande, åbent land, enge, moser, kilder, bække, åer og søer, og alt sammen er det med til også at give et rigt og varieret dyre- og planteliv.

”Stier omkring Mårslet, Beder, Malling og Ajstrup - anbefalelsesværdige stiforbindelse i det åbne land” anviser en række stiforbindelser mellem by, skov og strand, i udkanten af byer og skove samt grønne forbindelser gennem byområder. Det er op til hver enkelt at vælge sin egen rute, kortet peger blot på forskellige muligheder for at komme rundt i vores smukke område.

Med dette kort håber vi, at endnu flere får lyst til at komme ud i den nære natur og nyde landskabet, den friske luft, årstidens og vejrets skiften - og får lyst til at passe godt på naturen!!

Det er ifølge naturbeskyttelsesloven tilladt at færdes i offentlige og private skove, på udyrkede arealer og på befæstede veje og stier. Du er gæst i naturen og ofte også på privat grund, så:

hold hunden i snor af hensyn til dyrelivet
undgå at beskadige vegetationen
pas på med brug af åben ild
rid kun på ridestier
tag dit affald med hjem

God tur!

Fællesrådene for Beder, Malling og Ajstrup, Mårslet og Skåde-Holme-Højbjerg i samarbejde Aarhus Kommune, august 2026.

Numrene på kortet referer til disse lokaliteter i området:

1. Vilhelmsborg

Vilhelmsborg er et eksempel på en nyere dansk herregård. Kendetegnende er de højtliggende hoved- og avlsbygninger, det omkringliggende parkanlæg, nærliggende lystskov, alléer og vandmølledam, hvor dog kun dæmningen er bevaret, idet søen er tømt for vand og Giber å ført tilbage til sit omtrentlige oprindelige forløb.

Tidligere lå her en større sædegård, Skumstrup, hvis rester ses i parken øst for hovedbygningen. Den nuværende hovedbygning er opført i klassicistisk stil i 1842. De markante avlsbygninger i kampesten stammer fra 1853.

I 1973 blev Vilhelmsborg købt af Aarhus Kommune. Danmarks Nationale Ridecenter blev etableret i avlsbygningerne, og det engelske parkanlæg fra slutningen af 1800-tallet er nu genskabt med et net af gangstier i og omkring parken. Parken er anlagt med udgangspunkt i de givne forhold, vandløb, søer og bakkepartier indgår naturligt i anlægget. Overflødig vækst er fjernet, og et sammenhængende græstæppe fremhæver flotte enkeltstående træer og buske eller grupper af disse, som er bevaret. I den gamle inspektørbolig finder man restaurant Mejeriet.

2. Bredballegård

Gården er en del af Jordbrugets Uddannelsescenter og fungerer som skolelandbrug, hvor forskellige uddannelser inden for landbrug hører hjemme. Gården drives som et rigtigt landbrug i miniformat med heste, køer, marker og maskiner.

3. Baronmosen

Mosen er en gammel tørvegrav, der tidligere hørte under baroniet Vilhelmsborg. I dag holdes området ved lige af eleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter. Der er et rigt dyreliv ved mosen. Man kan høre nattergal og se blishøne og grønbenet rørhøne. Bevoksningen består primært af rødel og gråpil.

4. Østergård og Østergård Skov ved Malling

Gården blev i 1447 skænket til Øm kloster. Baron Vilhelm Gyldenkrone til Vilhelmsborg overtog den i 1678, hvorefter den blev i slægtens eje frem til 1789. Fra slutningen af 1800-tallet har den været ejet af Dahl-familien til Moesgaard.

Oprindelig var gården et stenhus. Efter en brand genopførtes gården i 1835, der ses stadig spor efter den oprindelige bygning. Gården blev da bygget i nyklassicistisk stil. Omkring hovedbygningen ses to damme, som er rester af gamle voldgrave.

Syd for Østergård findes en større have og en skov. I skoven kan man vandre på en sti til Oddervej.

5. Hovstien og Jelshøj

Hovstien er den vej, som fæstebønderne fra Holme og Hørret benyttede, når de skulle gøre hoveri på Vilhelmsborg - dvs. arbejde for herremanden som betaling for deres fæstegårde. (I dag går der mange hestehove på stien!)

Fra stien er der udsigt over engene syd for Hørret Skov og mod nord til Holme Bjerge. På engene er der i foråret og sommeren et rigt fugleliv samt mulighed for at se krondyr. Fra Hovstien er der stiforbindelse til Hørret Skov. Stien følger engenes nordskel og giver gode muligheder for at iagttage fuglelivet.

Bakkesystemerne i Holme Bjerge består af et højdedrag, der strækker sig helt fra Mols og Marselisborgskovene i øst over Katterhøj og Jelshøj til Tulshøj i vest. Det er et flot eksempel på en bueformet opstuvningsmoræne, dannet ved et sent isfremstød for ca. 10.000 år siden.

Gravhøjene Jelshøj og Tulshøj (Kukhøj) er anlagt i bronzealderen. Jelshøj er frit tilgængelig og med sine 22 meter i diameter imponerende. Fra toppen, som er Aarhusegnens højeste punkt (128 meter), er der udsigt over Aarhus by og lokalområderne Beder-Malling og Mårslet. Ud over kysten er der en flot udsigt til Mols, Helgenæs, Samsø og Tunø.

6. Hørret Skov

Hørret Skov er en mindre men meget spændende skov med stor biodiversitet. Skoven er i kommunens skovudviklingsplan betegnet som Stille Skov, hvor der sættes fokus på den stille naturoplevelse, ro og fordybelse. Vegetationen består overvejende af løvtræer, der formeres ved selvforyngelse. Den meget fugtige skovbund har sammen med denne driftsform givet en ualmindelig afvekslende løvskov.

Centralt i skoven ligger en større og botanisk interessant eng. Spredt i skoven findes mange arkæologiske mindesmærker. Blandt andet ligger der i den sydøstlige del af skoven en velbevaret langdysse, anlagt som gravhøj i bondestenalderen mellem 3500 og 3000 år før vor tidsregning.

7. Giber å dalen

Giber å løber i en varieret erosionsdal, der fra Mårslet til kysten ved Moesgaard Strand kan opleves fra et net af stier af forskellig standard. I dalen veksler vegetationen mellem løvskov, dyrkede arealer, eng og overdrev. På lange strækninger følger man åens oprindeligt bugtede løb ganske tæt, afbrudt af mølledamme ved Skovmøllen og Fulden mølle.

Rokballe Mølle ved den sydlige stiforbindelse mellem Oddervej og Fulden var speciel. Vandet, der i sin tid drev møllehjulet, kom ikke fra åen, men fra de vandlidende bakkepartier syd for møllen. Efter brug blev vandet ledt ud i åen.

Åen udspringer ved Testrup Mose syd for Tranbjerg, den er ca. 12 km. lang og har et af de største fald pr. km. i Danmark. Ved Vilhelmsborg er der etableret et område, hvor man kan holde picnic eller blot nyde synet af dæmningen, åens forløb og de kønne omgivelser.

8. Giber bro

På den gamle vej mellem Vilhelmsborg og Beder Landevej passerer man (lige inden omfartsvejen uden om Beder) en lille bro over Giber å. Der knytter sig en særlig historie til dette sted. H. C. Andersen besøgte mange danske herregårde, herunder også Vilhelmsborg. Et sted beretter han, hvordan han en gang var med på en køretur med hestespand, hvor hestene løb løbsk. Ved broen kørte vognen galt. H. C. Andersen blev meget forskrækket, men ingen kom alvorligt til skade.

9. Samsvej

Markvejen mellem Moesgaard og Fulden har eksisteret siden 15-1600 tallet. Det var landevejen sydpå fra Aarhus og videre til Norsminde, som dengang var en vigtig handelsplads. Havnen var på det tidspunkt faktisk større og vigtigere end Aarhus Havn. Lige syd for Moesgård Allé er vejen en markant hulvej, afgrænset af gamle træer, der giver et fint indtryk af den tids veje.

10. Moesgaard

Landskabet omkring Moesgaard med sine alléer, løvskove, enge, overdrev, store marker og ådal med vandmølle udgør sammen med bygningerne et fint eksempel på en nyere, større dansk herregård. Hovedbygningen er opført i nyklassicisme i 1780-84. De ældste spor er fra 1396. Under svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev hele bebyggelsen ødelagt. Avlsbygningerne er efter en brand i 1921 genopført i sin oprindelige form fra 1788. Parken, der i sin tid blev anlagt i barok stil, er senere omlagt i engelsk havestil. Moesgaard blev i 1960 opkøbt af bl.a. Århus Amt.

I 1964 overgik herregården til det nuværende Moesgaard Museum, der i dag anvender bygningerne primært til forskning. I det omkringliggende landskab er der opført kopier af arkæologiske og historiske bygninger, og Skovmøllens mølleværk er restaureret. Følger man ”Oldtidsstien”, vil man møde mange af disse bygninger og blive ført gennem forskellige skovtyper, som har domineret landskabet i Danmark gennem tiderne.

Nord for herregården ligger det nye Moesgaard Museum. Det er tegnet af arkitekt Henning Larsen og er et internationalt anerkendt museum. Byggeriet blev påbegyndt i 2011 og indviet i 2014. Det er optaget i Michelins attraktionsguide. Ud over den permanente udstilling er der skiftende tematiske udstillinger. Desuden har Aarhus Universitet en afdeling med uddannelse og forskning på stedet. Syd for det nye museum findes en rekonstruktion af den gamle stavkirke fra Hørning Sogn.

11. Gravpladsen ved Moesgaard

Øst for den gamle hovedbygning ligger en lille gravplads med slægten Dahls gravmærker. Pladsen blev etableret i 1870 og fungerer som familiegravsted. Der findes en obelisk på stedet med navne på 12 personer med tilknytning til Dahl-familien.

12. Skovmøllen

Sydøst for Moesgaard ligger det gamle traktørsted Skovmøllen. Det oprindelige navn er Moesgaard Skovmølle. Møllen er en vandmølle beliggende ved Giber å. Den omtales første gang i 1570. Den nuværende møllebygning i bindingsværk er fra 1785 og 1852, stuehuset er bygget i 1824. Fra 1910 har stedet været udflugtsmål for aarhusianerne, da det blev omdannet til traktørsted. Siden 2000 har et frivilligt møllelaug haft møllen i drift på udvalgte dage.

Øst for Skovmøllen findes en oldtidssti. Den strækker sig fra Moesgaard herregård til Moesgård strand og er markeret med hvide sten med en rød prik. Professor P. V. Glob etablerede stien i slutningen af 1950’erne med henblik på at skabe en forhistorisk nationalpark. Stien passerer flere gravmonumenter og rekonstruktioner af huse fra oldtiden. Desuden illustreres den danske skovs udvikling fra stenalder til jernalder.

13. Poppelvænget og Karlslundvej

De to ruter (ved henholdsvis Over og Neder Fløjstrup) går over et markant bakkeparti og passerer en bronzealderhøj. Begge veje forbinder Elmosevej med vejen langs kysten og giver god adgang til den sydlige del af Fløjstrup Skov og gode badestrande. Man har fra Karlslundvej udsigt over Aarhus Bugt til Mols og Samsø.

Fra Bistrupvej lidt længere mod syd er der ligeledes en fin udsigt ud over bugten og Samsø

14. Storenor - Norsminde Fjord

Fra markvejen på bakken syd for Storenor er der en flot udsigt over landskabet med Norsminde Fjord. Fra vejen er det muligt at iagttage de mange fugle, der opholder sig på selve fjorden samt på strandengene og markerne omkring denne.

Andre ruter

Udover de beskrevne steder og ruter, er der syd for Malling et net af små meget flot beliggende kommuneveje med ringe trafik. Disse veje er velegnet både som gang- og cykelruter, og mange steder giver de en flot udsigt over store dele af lokalområdet og Aarhus Bugt.

Report abuse